Slik avslører du fake news
Internettets største styrke er også den største svakheten. Det gir alle et talerør til verden, men lar også falske eller fordreide nyheter nå kloden rundt uten filter. I vår hesblesende jakt på lesere og likes er vi medier med på å skape problemet. Det forsøker vi å motvirke med en liten guide til en kildekritisk sjekk av nyhetsstrømmen.
Japansk plante stopper aldring? Illustrert Vitenskap har lagd en kort guide til å identifisere fake news.
1. Overskriften lyder for god til at være sand
Overskriften har formentlig fordrejet sandheden en smule, så læs videre, og se, om selve artiklen kan give dig et mere nuanceret billede.
For eksempel:
"Japansk plante stopper aldring"
Aldring er et komplekst fænomen, der involverer et væld af forskellige processer i kroppen – heriblandt ophobning af affaldsstoffer i cellerne og ændringer i dna’et – og det er højst usandsynligt, at stofferne fra en enkelt plante kan bremse dem alle.
2. Artiklen kommer fra et seriøst og uvildigt medie
Omkring halvdelen af amerikanerne lægger ifølge en undersøgelse ikke mærke til, hvilket medie der står bag de nyheder, de læser på sociale medier.
Statistikken er bekymrende, fordi mange medier er politisk motiverede eller mangler nødvendige kompetencer.
Lav altid et baggrundstjek på ophavsmændene bag nyheden for at sikre dig, at de er troværdige.
3. Påstandene i artiklen er meget skråsikre
Selv et veludført forsøg kan kun underbygge en teori – ikke bevise den – for alle typer af videnskabelige metoder har deres svagheder, og det bør fremgå af artiklen.
For eksempel:
"Et nytt forsøk beviser at vi kan forlenge livet med minst 15 år hvis vi spiser mer av den såkalte wasabiplanten."
En bestemt effekt af et stof i en enkelt forsøgsgruppe vil desuden stort set aldrig gøre sig gældende i alle mennesker. Genetik og miljø betyder, at hvert individ vil reagere forskelligt på stoffet.
4. Artiklen oplyser, hvor dens informationer kommer fra
Angivelse af kilden til resultaterne er vigtig, fordi den giver dig mulighed for selv at undersøge, om forskeren er troværdig eller ej.
For eksempel:
"...et nytt forsøk utført av forskeren John Happer fra The Las Vegas Medicine Institute i USA..."
Du kan også se, om andre medier har omtalt de samme resultater.
Hvis de er kommet frem til en helt anden tolkning af forsøget, er det måske værd at opsøge den oprindelige videnskabelige artikel eller se, om forskeren selv har udtalt sig om konklusionen på sin forskning.
5. Konklusionen bygger på et svagt grundlag
"Happer undersøkte ni personer..."
Ni personer er højst sandsynligt langtfra nok til at påvise, at wasabi påvirker aldring.
Forskerne bruger normalt veldefinerede statistiske formler, hvis de fx skal beregne, om forskelle i aldringsprocessen mellem to forsøgsgrupper skyldes wasabiindtag eller ren tilfældighed.
6. Forskernes metoder er beskrevet
Når artiklen beskriver forsøgets metode, har du mulighed for at kontrollere, om forsøget rent faktisk er i stand til at påvise det, som forskerne påstår.
For eksempel:
"Telomerene – dna-biter som blir kortere med alderen – var 25 prosent lengre hos wasabispiserne."
Telomerer bliver generelt kortere med alderen, og den udvikling er tilsyneladende en vigtig del af aldringsprocessen. Derfor er måling af telomerlængden ikke et dumt valg i denne sammenhæng.
7. Resultaterne er ikke blevet gennemgået af andre forskere
Forskerens forsøgsmetoder, resultater og konklusioner bør gennemgås af et panel af kvalificerede og uafhængige forskere, inden den videnskabelige artikel udgives.
Processen, som kaldes peer review, sker automatisk, hvis artiklen skal trykkes i et videnskabeligt tidsskrift.
Men den sker ikke, hvis artiklen bare bliver udgivet på forskerens hjemmeside.