superspreder koronavirus

Koronavirus – Hva er en superspreder?

Antallet smittede med det nye koronaviruset stiger, og i noen tilfeller kan myndigheter spore større smitteutbrudd tilbake til en såkalt superspreder. Men hva er en superspreder, og finnes det mange av dem?

Antallet smittede med det nye koronaviruset stiger, og i noen tilfeller kan myndigheter spore større smitteutbrudd tilbake til en såkalt superspreder. Men hva er en superspreder, og finnes det mange av dem?

Shutterstock

Superspredere smitter flere med koronavirus

I begynnelsen av februar skapte en britisk mann overskrifter da det kom fram at han hadde smittet elleve personer med koronavirus på tvers av fire land. Kort tid etter havnet en eldre sørkoreansk kvinne i søkelyset, ettersom myndighetene mener at hun har smittet hele 37 personer i menigheten sin.

I begge tilfeller har smittesprederne blitt kalt superspredere, ettersom de har videreført smitte i langt større grad enn normalt. Ifølge studier fra Imperial College i Storbritannia smitter hver person med koronavirus i gjennomsnitt 2,6 mennesker.

Koronavirus - mennesker med masker på

© Shutterstock

Kort om den nye koronaviruset SARS-CoV-2

Superspreder eller supersprederbegivenhet

Superspredere blir ofte omtalt under større sykdomsutbrudd. Likevel er det ikke et fenomen forskere forstår fullt ut – og faktisk er det flere instanser som slett ikke bruker termen fordi det kan skape unødig stigmatisering.

I Verdens helseorganisasjon innrømmer man for eksempel at det er hendelser der et større antall mennesker blir smittet fra en felles kilde, men at superspredningen snarere er en begivenhet enn en spesifikk person.

Det er imidlertid vanskelig å ta den enkelte personen helt ut av ligningen. For selv om tid og sted spiller en rolle i smittespredning, er flere forskere enige i at noen mennesker smitter mer enn andre under bestemte omstendigheter.

Superspredere udskiller mere virus

En metaanalyse fra Princeton University i USA peger blandt andet på, at nogle mennesker udskiller mere virus i deres sygdomsforløb, mens andre slet ikke mærker symptomer og derfor ikke har en chance for at tage de korrekte forholdsregler.

Den enkelte persons dagligdag og adfærd kan også spille en rolle. Er den smittede fx ofte omgivet andre mennesker i forbindelse med arbejde eller fritid, er der en naturlig større risiko for smittespredning end, hvis personen sad derhjemme i sofaen.

Dertil indikerer en undersøgelse fra University of Central Florida, at noget så simpelt som en stoppet næse kan gøre nogle mennesker til superspredere. Når næsen er stoppet, har et nys kun munden som exit. Det betyder, at dråberne fra et nys bliver sendt ud gennem munden med større intensitet og hast, hvilket kan sprede viruspartikler over større afstande.

Det samme gør sig gældende med tænder, da et fuldt tandsæt forsnævrer den udgang, et nys har. Tænderne skaber nemlig en form for tragt, hvorfra dråber fra nys kan skydes ud med høj fart. Den værste kombination ift. spredning af dråber fra nys er derfor en stoppet næse og et fuldt tandsæt.

Amerikanske forskere har også påvist, at antallet af udskilte aerosoler - små dråber, der kan indeholde viruspartikler - øges markant ved:

  • Høj alder
  • Høj BMI
  • En høj grad af infektion

Forskningen tog udgangspunkt i mennesker og primater og viste også, at coronaviruspartikler varierer i størrelse alt efter, hvor den smittede er i sit sygdomsforløb.

Da infektionen nåede sit højdepunkt, var viruspartiklerne markant mindre end normalt, hvilket betyder, at partiklerne kan udskilles langt nemmere via vejrtrækning, tale eller host. Det samme mønster var gældende for smittede uden symptomer - de såkaldte asymptomatiske tilfælde.

På baggrund af deres undersøgelse udleder forskerne, at alder og overvægt spiller en rolle i, hvorvidt en corona-smittet bliver en superspreder.

Der er generel enighed om, at superspredere er er undtagelsen nærmere end normen. Alligevel er det vigtigt at blive klogere på fænomenet i kampen mod coronavirus. Undersøgelser peger nemlig på, at det kun er omkring 10-20 procent af de smittede, der står for op mod 80 procent af smittespredningen.

Coronavirus - superspreder

© Shutterstock

Fem superspredere gennem historien

  • Tyfus 1900–1915
    Mary Mallon var en irsk immigrant som i femten år arbeidet som kokk rundt om i USA. Hun var smittet med tyfus, men var en såkalt asymptomatisk bærer av sykdommen. Hun merket derfor ikke noen symptomer selv, men kunne spre smitten videre. Mary Mallon antas å ha smittet 51 mennesker med tyfus, hvorav tre døde.

  • Meslinger 1989
    En finsk superspreder smittet 22 personer med meslinger under en forsamling av 144 studenter i et rom med dårlig ventilasjon.

  • Ebola 1995
    To superspredere antas å ha smittet opp mot 50 mennesker med ebola i Kongo.

  • SARS 2002–2003
    En kinesisk lege smitter sju mennesker med SARS under et hotellopphold i Hongkong. De sju smittede reiser hjem til hjemlandet og sprer sykdommen videre.

  • MERS 2015
    En sørkoreansk superspreder smitter 36 mennesker med MERS mens han er innlagt på sykehus.