Afrikanske aper seilte til Amerika

Mindst 1700 kilometer. I kamp mod tropiske storme og frådende bølger. Dna og fossiler fortæller nu historien om en lille gruppe hårdføre aber, der krydsede Atlanten, millioner af år før Columbus, og ændrede livets historie for altid.

En lille abe misser med øjnene og ser ud over havet. Den sidder et kort øjeblik og mærker på sandet mellem sine fingre, inden et højlydt fugleskrig får den til at løbe ind mellem skovens træer.

Ved sin side har aben nogle få artsfæller. Men resten af dens slægtninge er næsten 2000 kilometer væk.

Det lille dyr og dens følgesvende befinder sig i Sydamerika – omkring 40 millioner år før vores tid – og de er de eneste aber på det enorme kontinent, som på dette tidspunkt er omgivet af vidtstrakte oceaner på alle sider.

Apenes gåte plager forskerne

I dag har abens efterkommere erobret det sydlige kontinent. Omkring 100 arter lever i de enorme skove, heriblandt brøleaber, kapucineraber, silkeaber, og edderkopaber.

Brøleape

Søramerikanske aper, som denne brølapen, skiller seg fra sine afrikanske slektninger ved å nesebor som vender utover og sterke, smidige haler.

© Shutterstock

Men de sydamerikanske abers gådefulde oprindelse plager forskerne. Hvor kom de fra, og hvordan havnede de pludseligt på kontinentet?

Charles Darwin fandt en flig af svaret, men hans efterfølgere mudrede billedet og førte videnskaben på vildspor.

Først nå har forskerne klart å avsløre den eldgamle hemmeligheten, gjemt i apenes genetiske kode: De seilte fra Afrika til Sør-Amerika.