BigDog

Robotter på job: I militæret

Robotterne vinder i stigende grad indpas i militæret. Se eksempler på hvad de kan.

25. april 2012 av Otto Lerche

Soldaternes overmænd Robotter arbejder i stadig stigende grad i militære enheder verden over. Antallet af robotter i verdens krigs- og konfliktzoner er steget fra ganske få til 12.000 i løbet af de seneste fem år, og antallet vil stige yderligere i de kommende år.

Den amerikanske hær, som flittigt bruger robotter i eksempelvis Afghanistan og Irak, har et erklæret mål om, at 30 procent af de logistiske opgaver i 2020 skal varetages af robotter. En af udfordringerne er at udvikle robotter, som kan bevæge sig i uvejsomme områder, hvor fx køretøjer vil have svært ved at komme frem. En anden er at integrere følsomme sensorer og dyr hardware i en robot, som skal kunne klare ekstreme udsving i temperatur og kunne fungere i både dagslys og mørke.

Spion

Navn: T-Hawk

Baggrund: Den flyvende spionrobot blev testet af soldater i Irak med stor succes og er i dag på vej til at få en mere permanent rolle hos både det amerikanske og det britiske militær. T-Hawk er produceret i et samarbejde mellem det amerikanske forsvar og firmaet Honeywell.

Kvalifikationer: T-Hawk er bevæbnet med et almindeligt kamera og et infrarødt kamera, der kan fungere om natten. Kameraerne kan både se fremad og nedad, og de bruges primært til overvågning og undersøgelse af områder for fx vejsidebomber. Robotten styres med en fjernkontrol, flyver op mod 70 km/t. og vejer kun otte kilo, så den kan bæres i en rygsæk. Den letter og lander lodret, og soldaterne kan enten styre T-Hawk manuelt vha. en konsol eller sende den ud på en forprogrammeret rute, hvor robotten navigerer efter en række gps-positioner.

Ambitioner: De første T-Hawks har allerede bevist deres værd, og holdet bag håber, at flere flyvende spioner vil kunne redde soldater fra fx vejsidebomber. Eftersom T-Hawk er militært udstyr, er det svært at vide, hvilken retning udviklingen tager. En mulighed er, at T-Hawk bliver bevæbnet, som man har set det med andre af den amerikanske hærs robotter, fx en minerydningsrobot udstyret med et maskingevær.

T-Hawk

Redder

Navn: RoboCue

Baggrund: Udviklingen af redningsrobotter i Japan begyndte efter et stort jordskælv i Kobe i 1995. I dag har brandvæsenet i Tokyo flere af slagsen, blandt andet redderen RoboCue.

Kvalifikationer: Robotten er i stand til at redde mennesker fra katastrofeområder, hvor menneskelige reddere ikke kan komme frem, fx ved voldsomme brande, kemiske ulykker eller terrorangreb. RoboCue navigerer ved hjælp af infrarøde kameraer og ultralyd og er desuden udstyret med en megafon.

Ambitioner: En af udfordringerne ved at udvikle RoboCue er at lave robotten så lille som muligt og samtidig sørge for, at den har et maksimum af kræfter. Et katastrofeområde som fx et brændende hus kræver en robot med en høj grad af mobilitet og en evne til at komme gennem smalle passager. Men samtidig skal RoboCue kunne løfte en voksen mand og slæbe ham i sikkerhed.

RoboCue

Bærer

Navn: BigDog

Baggrund: I årtier har videnskabsmænd forsøgt at efterligne menneskers og dyrs bevægelser og deres evne til at gå og holde balancen. I 2005 fandt amerikanske forskere fra firmaet Boston Dynamics formlen: En firbenet robot ved navn BigDog, der skal fungere som bærer for soldaterne i felten.

Kvalifikationer: BigDog kan bære 150 kilo bagage eller våben gennem mudder, klipper og sne. Den er på størrelse med en stor hund eller et lille æsel og vejer 110 kilo. Robotten kan gå ca. seks kilometer i timen i fx bjergterræn og kan forcere en 35-graders stigning. Robotten har fire ben, gps og en motor fra en gokart med 15 hestekræfter, der driver et hydraulisk system. BigDog er udstyret med fire hydrauliske stempler på hvert ben, 50 sensorer, blandt andet på benene, hvor sensorerne hele tiden holder øje med modstanden i de hydrauliske stempler, og en computer, som samler data fra sensorerne. Ud fra disse data beregner computeren robottens næste skridt.

BigDog har stereosyn, et laser-gyroskop og en avanceret forståelse for hastighed, acceleration og balance. Desuden er det meget svært at vælte den omkuld, selv når den går på spejlglatte overflader.

Ambitioner: Det ultimative mål for BigDog er at kunne gå de samme steder som dyr og mennesker. Det vil også sige gennem vandløb, i dyb sne eller op ad bakke i mudret terræn. BigDog er allerede nået langt i forhold til dette mål, men i den nuværende version larmer den forholdsvis meget. Holdet bag forsøger derfor at lave en model med lydisoleret motor – muligvis en brintmotor.

Et andet mål er at videreudvikle balancen, selv om BigDog i forvejen er meget velafbalanceret. I en ny version er det målet, at robotten skal kunne rejse sig igen, hvis den falder.

BigDog2

Les også

Kanskje du er interessert i...

FÅ ILLUSTRERT VITENSKAPS NYHETSBREV

Du får ditt gratis spesialtillegg, Vår Ekstreme Hjerne, til nedlasting straks du har meldt deg på nyhetsbrevet.

Fant du ikke det du lette etter? Søk her: