asimo

Robotter på job: I hjemmet

Forskerne forsøger at udvikle robotterne til at være de perfekte tjenestefolk. Og de er nået langt.

25. april 2012 av Otto Lerche

De perfekte tjenestefolk

Robotter bliver i stigende grad en del af familien. I dag kan de blandt andet støvsuge, skovle sne og lege med børnene, og i de kommende år vil antallet af robotter i hjemmet stige markant. Forskerne er derfor begyndt at arbejde på en række konkrete udfordringer i forhold til at skabe de perfekte tjenestefolk. Sanser og intelligens skal udvikles, så robotter kan fortolke og forstå sanseindtryk og derefter omsætte indtrykkene til konkrete handlinger. Højt på listen over projekter står en mere avanceret ansigtsgenkendelse, så de fx kan aflæse mimik.

Spyball

Barnepige

Navn: Spyball Baggrund: Robotten er en del af en større familie af overvågningsrobotter, der er specielt velegnede til hjemmet.

Kvalifikationer: Den lille robot er kugleformet, kan dreje 360 grader om sin egen akse og er forsynet med et kamera og trådløst internet. Spyball har desuden en mikrofon indbygget. Den kan fx bruges af forældre som en slags barnepige, da kameraet kan levere både video og fotos fra fx børneværelset.

Ambitioner: Spyball er primært et stykke legetøj, som den ser ud i dag. Men robotten kan i fremtiden blive til en fjernstyret repræsentant og være med til at skubbe til den udvikling, hvor telekonferencer og chat i højere grad flytter fra computeren og bliver en naturlig del af mange hverdagssituationer. Robotten er ikke et resultat af lang tids forskning eller essensen af banebrydende teknologier inden for robotvidenskaben. Det er derimod en robot, som omsætter eksisterende teknologier til et kommercielt produkt og forsøger at udnytte potentialet i et kraftigt stigende marked for robotiseret legetøj til hjemmet.

Udfordringen for producenterne af robotter er ikke altid at lave et menneskeligt ansigt eller forbedre evnen til at tale, men derimod at tjene penge. Det har robotter som eksempelvis støvsuger-robotten Roomba vist sig særdeles dygtig til. Den er indtil videre solgt i to millioner eksemplarer på verdensplan.

Butler

Navn: Asimo

Baggrund: Den første udgave af Asimo blev udviklet i 1986 og var fem sekunder om at tage et enkelt skridt. I dag er Hondas hvide robot langt klogere, og en række selskaber har produceret robotter inspireret af Asimo. Det drejer sig blandt andet om Mitsubishis robot Wakamaru, der fx kan minde patienter om at tage medicinen til tiden, og Toyotas trompetspillende robot.

Kvalifikationer: Asimo er en af verdens mest avancerede humanoide (menneskelignende) robotter. Den er 1,3 meter høj, vejer 54 kilo og kan blandt andet gå op og ned ad trapper og løbe op til seks kilometer i timen. Den kan desuden begå sig blandt mennesker og kender til takt og tone. Asimo træder fx til side, hvis den møder en person i elevatoren eller på gangen.

Ambitioner: Holdet bag Asimo arbejder hen imod at skabe en humanoid robot, der bliver endnu bedre til at begå sig blandt mennesker. Den nyeste version af den mere end 20 år gamle robot er fx i stand til at samarbejde med andre Asimo-robotter om at løse en opgave. Robotterne deler information, idet de fortæller hinanden, hvad de laver, og hvor de er. De kan fx arbejde sammen om at servere varme drikke for de ansatte på Hondas kontorer. Hvis den ene Asimo afbryder sin opgave for at lade sine batterier op, kan en anden Asimo træde til. Men én ting er samarbejdet med de andre robotter. Den største udfordring ved Asimo bliver at udvikle evnen til at forholde sig til mennesker. Robotten kan i dag se og huske en persons ansigt og tiltale ham eller hende ved rette navn. Men evnen begrænser sig til ti ansigter, hvilket ikke vil være nok på en arbejdsplads.

Asimo hjelm

Legekammerat

Navn: PaPeRo Baggrund: Forskerne begyndte at udvikle robotten i 1997 og døbte den senere PaPeRo, der står for Partner-type Personal Robot.

PaPeRo

Kvalifikationer: Den lille robot måler knap 40 centimeter og vejer fem kilo. PaPeRo bruger 600 ord og kan bl.a. genkende stemmer.

Ambitioner: En af de mere avancerede ting ved den lille robot er dens evne til at genkende ansigter. Den bruger stereosyn til at bedømme afstanden til personen, leder efter ansigtstræk som for eksempel øjne og bestemmer dernæst, om den har fået øje på et ansigt. Hvis PaPeRo har fået øje på to tilfældige prikker, fx på en bluse, bedømmer robotten placeringen af prikkerne i forhold til kroppen for at kunne vurdere, om der er tale om øjnene i et ansigt. Hvis der er tale om et ansigt, tager robotten billeder med sine to kameraer, som er placeret bag dens to øjne.

PaPeRo gemmer herefter billederne i en database med plads til cirka 30 forskellige ansigter.

Les også

Kanskje du er interessert i...

FÅ ILLUSTRERT VITENSKAPS NYHETSBREV

Du får ditt gratis spesialtillegg, Vår Ekstreme Hjerne, til nedlasting straks du har meldt deg på nyhetsbrevet.

Fant du ikke det du lette etter? Søk her: